Læs om E14

LED E14 pærer og teknologien bag.


Pæren til mindre lamper
E10, E14 og E27 er betegnelser for de fatninger, som vi kender fra den gamle glødepæreteknologi. Pæren, der passer til disse fatninger, er altså udstyret med en afrundet sokkel med riller, der skrues ind i lampen.

LED E14 pæren har en relativ lille sokkel og anvendes typisk til mindre lamper, f.eks. sengelamper og læselamper. LED E14 har typisk aflange kroner, der giver en relativ stor spredning, hvorved disse pærer også er velegnede til generel belysning af mindre værelser, f.eks. børneværelser og små kontorer. Som andre LED pærer udvikler E14 ikke nævneværdig varme, så man kan rolig sætte dem i børnehøjde.
Dekorationspærer

LED E14 fås også som dekorationspære til lysekroner og andre lamper, hvor pæren er mere eller mindre synlig. Mange indretningskonsulenter har med god grund set sig sure på sparepærer, der er ubrugelige til mindre og dekorative lamper. LysExpertens store udvalg af LED E14 pærer har gjort det nemt at indrette både hjemmet og arbejdspladsen med funktionel og æstetisk belysning.

Har du brug for hjælp til at vælge den rette pære, sidder vores konsulenter klar ved telefonen eller skærmen. Kontakt os på tlf. 20 16 77 04 eller på salg@LysExperten.dk.
For økonomien og miljøets skyld
Foruden et lækkert lys giver LED E14 pæren en stor strømbesparelse: Op til 90 % af det normale strømforbrug på en pære af den størrelse. Den holder også meget længere end en af de gamle pærer: Op til 20 gange længere. Alt i alt kan investeringen i nye pærer relativt hurtigt tjenes hjem.

EU har som bekendt for klimaets skyld besluttet at udfase Thomas Edisons epokegørende, men energikrævende opfindelse - glødepæren. Det skete 1. september 2012. Mange har kritiseret denne beslutning, fordi alternativerne dels er dyrere, dels ikke er gode nok endnu.

Det er rigtigt, at en LED E14 pære (endnu) er dyrere i indkøb end den gamle glødepære. Men det er ikke rigtigt, at man skal give køb på kvaliteten. Køber du din LED E14 hos LysExperten får du en lyskilde, der er mindst lige så god som glødepæren.

Udviklingen af diodelyskilder har på få år overhalet de med rette udskældte sparepærer med lysstofrør, og i dag findes der et væld af muligheder.

LED-teknologien er så ny, at der er dukket flere dårlige varianter op - derfor er det vigtigt at købe pærerne hos fagfolk, der kan give en ordentlig rådgivning.

Køb E14 pære / spot gå til http://www.lysexperten.dk/produkter-led-lys/9-e14led-paere/