Billige led pærer
Billige LED pærer kan være gode nok
Vi får ofte prøvesortimenter hjem: Billige LED pærer, som ikke har den lange holdbarhed, men som ikke desto mindre kan give dig masser af lys og spare dig for masser af strøm. Vores billige LED pærer sælges uden garanti og returret.
Ind imellem har vi også billige LED pærer af høj kvalitet, som vi skal af med for at give plads til nye varer. Den teknologiske udvikling sker i en forrygende fart, og der er hele tiden varer som udgår, uden at de nødvendigvis fejler noget. Tjek derfor vores udsalgshylder.
LED pærer er ikke billige, når man sammenligner med de gamle glødepærer, og priserne varierer stærkt, fra 40 kroner til 500 kroner. Men selvom en pære er dyr, behøver den ikke at være god. Der findes billige LED pærer, som er ganske gode: Måske er holdbarheden ikke 50.000 timer, men effekten og farvegengivelsen kan være mindst lige så god som de dyre varianter.
Ny teknologi - nyt marked
EUs forbud mod glødepærer og fremkomsten af LED-teknologien har gjort det mere kompliceret at finde de optimale lyskilder. Fremover skal man kigge på lumen i stedet for watt, når man leder efter lys. Og så skal man være opmærksom på, hvilke pærer man køber til hvilke lamper.
Både dyre og billige LED pærer udmærker sig ved en meget lav varmeudvikling i forhold til glødepæren. Det er dét, der gør, at de er så energibesparende. Men noget varme udvikler de, og hvis de ikke kan komme af med den varme, fordi de eksempelvis er pakket ind i en PH-lampe, kan det gå ud over farvegengivelsen.
Stort sortiment
Hos LysExperten, der nok har landets største LED-sortiment, har vi gennem mange år samlet en stor viden om den optimale indretning med lys. Fortæl os om dit projekt, og vi kan sørge for, du får det bedste lys til den bedste pris. Ring på tlf. 20 16 77 04 eller send en mail til salg@LysExperten.dk.
Vi har et bredt udvalg af LED pærer i forskellige størrelser: E14 til små fatninger og E27 til store fatninger. Vi fører også den meget store LED E40, som anvendes til gadebelysning og i lamper med 360 graders spredning. LED pærer bruger rundt regnet en tiendedel af den energi som en gammel glødepære, samtidig med at de kan lyse på en måde, der minder om dagslys.